tirsdag den 24. februar 2015

Jeg øver mig stadig :-)

Altså i at fotografere med mit Canon - og det er stadig svært! - Måske er det også derfor, det er sjovt, for det er simpelthen så spændende at få billederne lagt ind på pc'en, så man kan se, hvordan de er blevet.

Balkananemonerne har en fantastisk farve og sarthed, synes jeg.

God tirsdag!






torsdag den 19. februar 2015

Stadig koldt.

Det er stadig koldt derude. - Vi er jo også i februar, og det er en vintermåned, så man må enten købe sig til blomster eller ud i haven for at finde vintergækker og erantis. De myldrer nu også frem derude, og der er da ikke noget bedre end at tage en lille buket med ind, når man har været ude at inspicere vinterhaven.

Jeg har taget et par billeder af de skønne små blomster:





Måske skulle jeg prøve, om jeg kan "tygge" mig igennem "Den Afrikanske farm" på fransk. Hmmm..............:-)

Hav en god dag derude i blogland!

mandag den 9. februar 2015

En dejlig dag :-)

Også i dag skinner solen, og man bliver altså bare i bedre humør, når der er solskin.

Og ja, jeg leger videre med mit nye legetøj, mit Canon kamera.

Denne gang har jeg taget nærbilleder af de blomster, jeg har i drivhuset. Også spændende! Ifølge min mand skal man vist have en speciallinse til makrobilleder, og den skulle være hundedyr. Nå, men jeg fylder år i maj, så deeet ..................... :-)






søndag den 8. februar 2015

Vinterfotos

Det er februar, og indtil nu har sneen ligget og dækket haven til. - I dag har solen skinnet så skønt, og sneen er væk.

Jeg har fået min mands gamle Canon kamera, da han har købt et nyt, og jeg måtte straks ud og se, om jeg kunne finde ud af at tage nærbilleder. - Det var nu ikke så nemt, som jeg troede, men øvelse gør mester, så jeg må bare igang.

Jeg fik taget nogle nærbilleder af visnede blomster osv., da der endnu ikke sker så meget i vores have, men jeg synes faktisk også, at forfaldet er smukt i al sin brunhed. Hvad synes I?

Ses bedst i stor størrelse.







Der var da også nogle knopper på spring, så lidt forår er der da.